Gymnastikforeningens Logo

Kære medlemmer,

På vegne af bestyrelsen, er det mig en fornøjelse at byde velkommen til en ny sæson i Roskilde Gymnastikforening, der er startet fuld fart i denne måned. Vi er glade for igen at kunne fylde hallerne med gymnastikglæde, motion og bevægelse for alle aldre.

I dette nyhedsbrev kan du læse om RG’s skærmpolitik, om udtagne RG-springere, om webshoppen med tøj og se et udpluk af skønne billeder fra træning rundt omkring på nogle af holdene.

God læselyst og rigtig god træningslyst!

Gymnastikforeningens Logo

Roskilde på landkortet som forgangsforening!

Vores gymnastikforening er mere end 100 år gammel, men favner både stolte traditioner og nye tiltag.

I foreningen har vi på flere hold i siden 2017 haft retningslinjer for mobilfri træningsfællesskaber, men nu har vi mere tydeligt taget aktivt valg og udformet en skærmpolitik, der er retningslinjer for alle hold, for at sikre de bedste træningsfællesskaber med nærvær, samhørighed og #træningogtrivsel.

Netop fordi vi allerede var i gang og er en af de første foreninger i landet til at tage tydeligt stilling er RG, og foreningen er blevet interviewet i Politiken d. 10. februar, af DIF i forbindelse med lancering af anbefalinger, er med i P1 Morgen d. 23. august og er med i Go’ Morgen Danmark d. 10. september kl. 7.35 (Kan ses på TV2Play).

Læs citat i DIF’s nyhed om anbefalinger Læs RG's skærmpolitik

Trivselsinput til vores instruktører

I denne sæson har vi skruet op for vores fokus på trivslen hos vores gymnaster.

Vores formand Maila lagde skarpt ud på vores instruktørkickoff (Trivselsworkshop 1), hvor hun introducerede vores instruktører for foreningens nye skærmpolitik.

Gennem oplæg, øvelser og fælles refleksion satte vi fokus på, hvorfor vi ønsker at have et skærmfrit træningsrum og hvordan instruktørerne kan være de bedste ambassadører for skærmfri zone og øget trivsel.

Maila og Pernille har deltaget på kursus hos Mental Motion med fokus på hvordan instruktører kan bakke op om større fokus på trivsel, glæde og motivation i deres træningsmiljø.

Det er der kommet tre spændende workshops ud af, hvor denne vigtige viden vil blive videregivet til resten af vores instruktørteam.

På trivselsworkshop 2 vil der være fokus på skabelsen af de 10 instruktørbud.

Pernille (fra Acro afdelingen) vil bl.a. holde oplæg omkring, hvordan det er at være barn og ung i vores samtid.

Christina vores børne-og ungeansvarlige også vil præsentere instruktørerne for Dansk Idrætsforbunds nye trivselsmodel.

Efter oplæggene skal instruktørerne i forskellige konstellationer summe sammen og diskutere og på baggrund af den nye viden komme med deres bidrag til 10 instruktørbud, som skal være praksisnære råd og handlinger der fremmer trivslen på de forskellige hold.

Vi håber på at se alle vores fantastiske instruktører til vidensdeling, debat og mad.

Trivselsworkshop 2 for instruktører d. 19/11 2025 kl. 19-21

Nye hold i Roskilde Gymnastikforening:

Vi har startet sæsonen med to nye hold til de små nemlig Far/barn tumlingehold (2-5 år) og Trampolin Familie (3-5 år).

Begge hold er for de helt små, som skal udforske gymnastikken i en tryg ramme med sin far, mor, faster eller morfar. Hos Ann på Far/Barn tumlingeholdet vil børnene stifte bekendtskab med en masse sjove redskaber og lege.

Hos Mette vil både voksne og børn blive udfordret på de store trampoliner. Der skal hoppe, leges og grines mens vi passer på hinanden.

Læs mere om holdene her ***LINK*** og ***LINK***

Webshop – design dit eget RG-tøj

Har du været inde og se webshoppen? Der er forskellige styles og mulighed for at vælge både farve på tryk og om du vil have navn på tøjet. På Roskilde Gymnastikforenings hjemmeside skal du ind under INFO for at finde link til shoppen, men du kan også trykke her:

RG’s webshop

RG's webshop

Stadig ledige pladser

Vi har stadig ledige pladser, se herunder hvor det stadig er muligt at tilmelde sig

Trampolinspringerne er allerede (højt) flyvende 

Trampolinafdelingens konkurrence- og aspiranthold tog allerede midt i august hul på sæsonen. De to hold er konkurrenceaktive, og de er nu godt i gang med træningen. I år træner konkurrence- og aspirantholdet sammen om mandagen, hvor der skabes en god bro, fællesskab og springglæde på tværs mellem de unge aspiranter og de mere erfarne konkurrencespringere, som ofte tager til stævner side om side.

Vi kan samtidig glæde os over, at to af konkurrenceholdets springere, Ea og Rasmus, er blevet udtaget til World Age Group Competition i år, der er junior-VM i trampolin, og de to dygtige Roskilde-springere skal i rød-hvide farver repræsentere både Roskilde og Danmark! Herunder ses et billede af de to hold i gang samt junior-VM-deltagerne Ea og Rasmus ”i luften”, da de fik sølv til DM i mix-synkron tidligere i år.

Snapshots fra RG-træninger

Kig med her fra et par skud fra livet i træningstimerne!

Glade gymnastikhilsner fra

Bestyrelsen